onsdag den 3. september 2014

Den Smarte

Den smarte personlighedstype er en jeg opdagede efter jeg flyttede til København, den vil typisk være stærk hos spillere, der egentlig ikke er specielt interesseret i fodbold - men blot spiller fodbold for at være en del af et fællesskab eller for at blive ved at se sine venner, den kan dog findes i mange former og størrelser hos mange spillere.

Denne type vil derfor være størst repræsenteret i lavere rækker, men de kan i virkeligheden også snige sig højere op, i de højere rækker vil deres succesrate dog være temmelig svingende.

Den smarte personlighedstypes motivation vil ikke være at vinde, at  være den bedste eller at gøre det godt - det vil være at kravle så højt op så muligt på den sociale rangstige på sit fodboldhold. Det, der kendetegner denne type er at han i bund og grund har misforstået pointen med at vinde, fordi det han betegner som at vinde er at udstille sig selv som smart eller dygtig og dermed højne sin egen position. Han vil naturligvis stadig kunne lide at få ros og udmærkelser af autoritetspersoner såsom sin træner, men umiddelbart er hans største fokus at se smart og dygtig ud på banen.
Dette medfører en lidt speciel og meget lidt målrettet spillestil fordi denne spiller vil være enormt fokuseret på at lave tunneller, hælafleveringer, smarte driblinger, fantastiske stikninger og spektakulære mål. Alle disse ting er gode, men en spiller som kun fokuserer på at lave dette, vil ikke opnå særlig meget på banen, han vil have rigtig svært ved at spille sammen med medspillere, mest fordi han slet ikke vil forstå pointen i det - det handler om at han skal se godt ud, og det er alt det handler om.

Han vil gå efter tunnellen i langt de fleste dueller, og når de så ikke lykkes vil han udbryde ting som "årh den skulle prøves" Eller "Arrh, du var bare heldig" og når det så lykkes vil han være meget hoverende og højlydt da hele pointen med hans tricks jo er at få opmærksomhed og anerkendelse fra andre spillere. En sådan spiller vil ikke være effektiv, og vil typisk lide under Zidane-syndromet hvor han holder længe på bolden for at kunne få muligheden for at lave en flot detalje, disse spillere kan og vil ofte være relativt dygtige fodboldspillere teknisk, fordi de jo faktisk bruger meget tid på at træne disse detaljer, da de anser dette for at være det vigtigste - de vil dog ikke være særligt effektive eller målrettede, og det vil derfor ofte kræve at de er enormt dygtige teknisk for at kunne nå langt med fodbold, fordi deres personlighed hindrer deres beslutningsmønster så meget. De vil aldrig kunne lave hurtige kombinationer med andre, eller hurtigt samspil - men vil fra tid til anden diske op med flotte detaljer i form af driblinger eller detaljer.

De er spilleren, der vil gå ind fra træning og være frustreret over at de ikke har lavet tunnel på nogen idag, mens de slet ikke er klar over at deres hold under træningen tabte stort, fordi deres fokus ikke er på holdet og de er ligeglade med resultatet for holdet. Omvendt vil de snildt kunne tabe stort i flere spil til træning, men hvis de laver en flot tunnel kan deres træning være reddet, og de vil glædestrålende hovere overfor personen tunnellen lykkes på uanset hvad det førte til. Oftest vil de have tabt bolden umiddelbart efter, men det vil ikke betyde noget for dem fordi deres detalje lykkes, hvis den anden spiller så svarer at hans hold da i det mindste vandt, vil de blot hovere højere fordi i deres øre er det jo en dårlig undskyldning - det er jo ikke vigtigt at vinde fodboldkampe for dem, de vil bare lave smarte ting - så de kan ikke relatere til andre "simplere" hjerner, som blot går efter at vinde.

Det er vigtigt at have spillere, der kan lave det uventede og lave smarte detaljer når man har brug for det, men den meget dygtige spillere er i stand til at bedømme hvornår der er brug for en tunnel og hvornår man skal aflevere bolden hurtigt - og uanset hvad bør ens fokus altid være på at vinde og ikke på "showet".

Et fantastisk eksempel på dette er Cristiano Ronaldo, tag ham for 7-8 år siden da han først spillede for Man Utd, han lavede fantastiske detaljer op og ned af kanten i hver kamp, men opnåede i starten ikke så meget resultatmæssigt - tag ham i dag til sammenligning, han laver langt færre smarte ting, undtagen når han har brug for det, han er blevet langt mere effektiv og bedre til at vurdere hvornår han skal benytte sine driblinger - man kan håbe at enhver, der har lidt af den "smarte" i sig, vil gennemgå en lignende udvikling.

I erhvervslivet vi denne personlighedstype trives enormt meget, en person, der er så fokuseret på hvad andre synes om ham - vil lægge et stort arbejde i at forme hans "profil" udadtil og vil med sikkerhed blive anerkendt som en person som er dreven og arbejdsom, man må dog forvente at hans loyalitet og tilknytning til hans arbejdsplads vil være overfladisk og til salg i de fleste tilfælde, fordi det handler om at han ser godt ud også udenfor banen, og han vil derfor med et fint ord kunne betegnes som minimum en relativt narcissistisk person - en arbejdsgiver, der sætter pris på loyalitet og motivationen hos hans enkelte medarbejder vil således hurtigt blive træt af ham, men i kæmpe firmaer med tusindvis af medarbejdere, vil han uden problemer kunne anerkendes som en dygtig man, hvor hans personlige relationer vil være af mindre vigtighed - denne personlighedstype er således skabt til at trives udenfor banen i vores moderne verden, mens den vil have anseelige udfordringer på banen.

Alibi-Spilleren

Alibi-Spilleren vil altid være en dårlig fodboldspiller, og dette indlæg vil i virkeligheden ikke repræsentere en hel personlighedstype, så meget som det vil repræsentere en rigtig dårlig vane som en del spillere udvikler, og ærlig talt en del personer ligeledes udvikler i den virkelige verden.

Alibi-spilleren på banen, vil egentlig være meget investereret i at vinde kampen, men han vil være endnu mere investeret i at gøre det godt i hans kammeraters øjne, hvis alibi-spilleren derfor er en middelmådig spiller, som de fleste jo vil være - så vil han jo lave en del fejl, men også af og til nogen gode ting, og dermed blive opfattet som en ganske normal spiller.

Men alibi-spilleren vil så alligevel adskille sig fordi han vil i sine aktioner være mere fokuseret på at se ud som om han gør gjorde noget godt, end rent faktisk at gøre noget godt. Det kan man lige overveje et sekund, fordi det vil sige at han er ikke resultat-orienteret som jeg vil sige en fodboldspiller bør være, han har ikke noget han vil opnå - (gå forbi manden, tage bolden, lave en god aflevering, sparke den i kassen) han vil blot se ud som om at han lavede en okay indsats - dette medfører at han vil arbejde hårdt, men ofte forkert ved at presse højt, ved at være "lige ved" at nå en dårlig aflevering, ved at tackle, men ikke stoppe en modspiller og ved at sparke på mål, et godt forsøg, men ikke helt godt nok - fordi efter hver af disse aktioner vil han kunne sige en ting: "Jeg gjorde en god indsats" - og det kan man ikke tage fra ham, derfor vil han sjældent kunne rammes af meget kritik, fordi han er så fokuseret på at ligne en der har "gjort sit bedste" - det er en dårlig vane, som mange spillere især på lavt niveau udvikler - og man skal passe på med at tage sig selv i det, fordi selv den bedste spiller kan prøve noget han ikke tror på, og så snart han ikke tror på sin egen aktion, forvandler han sig faktisk til en alibi-spiller fordi så bliver hans primære fokus at lave et "godt forsøg", og det kan ingen bruge til noget - hvis ikke DU tror på at det lykkes, så garanterer jeg at det ikke lykkes.

I virkeligheden og den hårde hverdag vil disse spillere have enormt mange undskyldninger og forklaringer, de vil altid have en god forklaring eller undskyldning for alt de har været involveret i, og målet vil være at portrættere dem på samme måde, nemlig at de har gjort en god indsats, men at det bare ikke lige gik. Normalt ville man forvente at disse mennesker ikke ville nå specielt langt i erhvervslivet, men faktisk er virkeligheden en ganske anden.

Der er øjeblikkelig afregning på en fodboldbane og man kan derfor let kan se at alibi-spilleren ikke har gjort det specielt godt - man kan måske heller ikke sige at han har gjort det specielt dårligt, men det er typisk stadig ikke en positiv måde at få beskrevet sin indsats i en fodboldkamp, ved at den hverken var god eller dårlig.
Udenfor banen kan der gå lang tid før en person med alibi-spiller-personligheden bliver konfronteret i at have gjort noget for dårligt, eller forkert, deres forklaringer vil derfor ofte blive godtaget, og på denne måde vil personer, som måske blot er relativt kompetente eller decideret inkompetente kunne forklare sig ud af mange ting, og nå langt i denne moderne verden hvor man ofte måles på hvor god man er i stand til at overbevise andre om man er og ikke hvor god man faktisk er.

Det kan derfor være en god øvelse for sig selv, at tænke over hvad man forsøger at opnå når man går ind i en nærkamp, laver en dribling eller forsøger en svær aflevering. Vil du virkelig have det lykkedes eller vil du bare have det så ud som om du gjorde det så godt du kunne ?