mandag den 18. august 2014

Den Korrekte

Efter den ansvarlige og utilregnelige, handler dagens blog om den "Korrekte"-fodbold personlighed.

Den korrekte-personlighed vil typisk ikke være voldsomt populær i fodboldtruppen, han vil bruge en del tid på at korrigere folk når de laver fejl mht. sortering af materialer og diverse andre praktiske småtterier som den gennemsnitlige fodboldpersonlighed ikke interesserer sig det mindste for, er der en bødekasse med et regelsæt vil han være vældig glad for at håndhæve dette, det er dog vigtigt at understrege at én til to af disse personer kan gavne et fodbold i det lange løb, fordi de vil bringe opmærksomhed til detaljer, der ellers ikke ville få meget.

Men den korrekte vil sjældent have et specielt godt begreb af hvor meget andre mennesker kan lide ham, han vil være mere fokuseret på sine opgaver og på at disse er lavet til punkt og prikke, han vil derfor typisk kunne betegnes som perfektionistisk anlagt - men måske ikke så meget en menneskekender.

Udenfor banen vil den korrekte-personlighed have varierende succes men dog altid succes, afhængigt af personens IQ så vil en med denne personlighed være meget værdsat på sin arbejdsplads - han vil håndhæve samtlige regler og ordre hans chefer giver ham, og vil følge manualen/håndbogen til punkt og prikke, noget der værdsættes højt i erhvervslivet i stort set alle normale stillinger.

Den korrekte-personlighed vil have meget svært ved at lave kreative eller spontane ting, han vil føle sig fortabt når han bevæger sig udenfor "rammeværket" af sine regler, om det så er arbejdsgangen på hans job, hvor han skal indlevere rapport 11B kl. 16 hverdag, eller om det er den næsten maniske måde han vil følge sin plan for dagen hver dag med morgenmad kl. 07.00, ud af døren kl. 07.04, frokost præcis kl. 12.05-12.35 og spise aftensmad præcis kl. 18, afsted til fodboldtræning kl. 19.04 osv.

Med andre ord vil han ikke have så meget konventionel "sjov", men det vil være sjovt for ham at få alting til at passe ind i hans regler, og det må man ikke glemme, han vil sjældent føle at han mangler noget - selvom det for andre mennesker kunne se sådan ud.

På fodboldbanen ville denne person være en træners forlængede arm på banen, de vil næsten aldrig spille længere fremme end defensiv midtbane, og som fodboldspillere vil de sjældent selv excellere som andet end meget faste defensive spillere.

De vil bestræbe sig med næsten destruktiv effekt på at følge trænerens anvisninger og taktik, dette er godt som udgangspunkt, men som fodboldspiller er man dog også nødt til at kunne tænke selv og tilpasse sig nye mønstre i modstanderens bevægelser - og på dette punkt vil den korrekte ofte have det rigtig svært. Han vil typisk give skylden til taktikken, eller nærmere at det nok skulle gå alt sammen hvis bare folk ville gøre PRÆCIS det man aftalte, men fodbold er et spil med stor risiko involveret og i sidste ende er det hold, der kan spille bedst og samtidig med mindst risiko typisk det bedste, men den korrekte vil ofte være så besat af risiko-rigtigt spil og taktik, at han sjældent vil nå til et punkt hvor han gør en forskel offensivt i banen, med andre ord vil han være meget afhængig af sine holdkammerater.

Den korrekte vil derfor i sig selv som personlighedstype ikke fordre en god fodboldspiller, det kan dog ikke afvises et sekund at de fleste defensive spillere som håber at nå langt indenfor fodboldverdenen vil drage stor fordel af at have lidt af "den Korrekte" i deres personlighed - Som en klog mand engang sagde: "Hvis man forstår reglerne, forstår man også hvornår man skal bryde dem".


Ingen kommentarer:

Send en kommentar